Processen

Statisk beregning af konstruktioner

De højt kvalificerede og erfarne ingeniører i CSK Steels projekteringsafdeling anvender den nyeste software til beregning og projektering. Det optimererkonstruktionen og øger fleksibiliteten med henblik på at efterkomme kundernes præferencer, lokale normer og EU-normer.

I beregningerne indgår:

Vindlast

Snelast

Taglast

Last fra udstyr mv.


Produktionen

CSK Steel anvender de nyeste og mest effektive maskiner til bearbejdning af stål i produktionen. Fabrikken har udstyr til boring og savning i profiler større end HE1000B (europæisk norm) i fuld dybde.

 

På produktionsenheden i Letland, der omfatter 12.500 etagemeter, er høj kvalitet og høj produktivitet i fokus.

 

I produktionsprocessen har vi hele tiden for øje at sikre hurtig levering og mærkning for at opnå optimalt flow, høj effektivitet og minimering af fejlrisici.


Kvalitetskontrol

CSK Steel har et særligt internt kvalitetskontrolsystem.

 

Systemet omfatter produktionskontrol fra og med indkøb af materialer til afhentning af det færdige produkt fra fabrikken.

 

Vi foretager kontrol i forbindelse med indkøb for at sikre, at materialerne er certificeret i overensstemmelse med opgavens art og kundens krav, og at de opfylder de europæiske normer. På kundens anmodning lader vi desuden uafhængige eksperter kontrollere og certificere indkøbte materialer.

 

Ved kvalitetskontrollen i produktionen verificeres det, at alle detaljer stemmer overens med den tekniske proces, der er udviklet af konstruktøren, og med produktionstegningerne.

 

Også lakeringen kontrolleres. Herunder efterprøves, at farveproducentens vejledning er overholdt for hver enkelt ordre. I den videre proces kontrolleres det, at produkterne er helt færdige, når de forlader fabrikken, og er vedlagt alle de pågældende dokumenter.

 


Opførelse

Den høje kvalitet af CSK Steels produkter gælder ikke kun produktionen. Også ved opførelsen foretages nøje kontrol af præcisionen og overholdelse af alle gældende forskrifter.

 

Vort montagehold har både den erfaring og de faglige kvalifikationer, der er nødvendige ved opførelse af stålkonstruktioner af højeste kvalitet.

 

Som et selvfølgeligt kvalitetselement i montagearbejdet leveres der til den aftalte tid, under hensyntagen til alle andre medvirkende i projektet.